Børnehold

IMG_7817IMG_7780

 

 

 

 

Vejgaard Sogn vil gerne hjælpe med til at du kan give dit barn en god start i livet …

Derfor tilbyder de en række børnemusikhold som er et gratis tilbud om musikundervisning for børn og deres voksne.
Børnemusik formidler et musikalsk samvær/ nærvær mellem dig og dit barn. Barnets sanser og motorik stimuleres. Du får idéer til sange og lege, der kan bruges hjemme. Du møder andre forældre. Børnemusik har først og fremmest til formål at stimulere barnets umiddelbare musikglæde og videreudvikle det musikalske potentiale, som det er født med. Det lille barn holder meget af at lege med sin stemme og at opleve sammenhængen mellem lyd, bevægelse og rytme.

Meget tyder på, at de musikalske påvirkninger, barnet får i de første leveår, er af stor betydning for en senere interesse for musik. Barnet vil f.eks. få lettere ved at tilegne sig et instrument, synge og danse. Gennem forskellige sange og musikalske lege stimuleres sanserne bredt, og barnet styrkes både motorisk, sprogligt og socialt. Desuden udvikles barnets lytteevne, koncentration, reaktionsevne og nysgerrighed. Og oven i købet medvirker musikken til at øge barnets livsglæde og selvtillid.

Glimt fra undervisningen

Vejgaard Sogn tilbyder følgende hold:

Babysalmesang

Bongo 1 år

Bongo 2 år

Bongo 3 år

Bongo 4-6 år

Tilmeldingen foregår på www.vejgaardsogn.dk under menupunktet Børn og Unge – Børnemusik.

Jeg glæder mig til at skabe masser af musik sammen med dig og dit barn.